news

MediaCom ansætter ny CEO

Jesper Skriver Jørgensen kommer fra Hjaltelin Stahl og starter hos MediaCom 1. Maj.

”Det er virkelig spændende at Jesper har sagt ja til at blive MediaComs nye CEO” siger Jonas Hemmingsen, CEO for GroupM, ”Jesper bringer nogle nye og
spændende kompetencer med sig og er den rette til at fortsætte vores transformation, for at sikre at vi hele tiden er relevante for vores kunder og talenter.

Jesper er en unik kombinationen af ung, moderne og alligevel en erfaren bureauleder efter 15 år i den digitale branche. De første syv år tilbragte han hos Wunderman, hvor fundamentet for at arbejde med datadrevet kreativitet blev lagt. Siden har Jesper arbejdet hos Wibroe, Duckert & Partners og de sidste 6 år hos Hjaltelin Stahl, senest i rollen som Chief Commercial Officer.

”Jesper har i årevis været kendt som en stærk digital strateg hos Hjaltelin Stahl, og har gennemført flere transformationer i organisationen. Samtidigt har han spillet en vigtig rolle i at forberede salget af bureauet til Accenture Interactive i 2019. Hans visionære og forretningsorienterede tilgang til bureauet har bragt ham langt, og vi ser frem til at han slutter sig til MediaCom ”siger Jonas Hemmingsen, CEO, GroupM.

Om sin nye rolle siger Jesper: ”Jeg ser frem til at fortsætte væksten i MediaCom, og jeg er især begejstret for at blive en del af et fantastisk team af dedikerede strateger, specialister og kreative, der hver dag arbejder for at skabe gode resultater for vores kunder. Der sker meget i medielandskabet og branchen lige nu, og derfor er det for mig en ekstremt spændende tid at overtage ledelsen af et af Danmarks mest ikoniske mediebureauer.”
MediaCom har haft det godt i årevis, men bureauets profil og strategi har brug for tilpasninger og positionering for at distancere sig fra konkurrenterne. Om den udfordring siger Jesper:

“De forventninger brands har til deres  ureaupartnere er eksploderet og det er blevet et kapløb om optimering. Undervejs har vi glemt, at vi faktisk kommunikerer, fordivores kunder har noget på hjertet. Succesrige kampagner er gået fra at være afhængige af få kloge hoveder til nu at kræve et samarbejdende team af specialister. MediaCom har allerede stærke kompetencer i den henseende, og der vil sikkert være brug for flere. Jeg tror på, at fremtiden for os ligger i orkestreringen af komplekse kunderejser baseret på indsigtsfuld planlægning, intelligent implementering og
datadrevet kreativitet”
Josh Krichefski, CEO, MediaCom EMEA følger op og siger: ”Vi er meget glade for, at Jesper er kommet om bord som CEO for MediaCom i Danmark. Jesper har en unik baggrund inden for kreativitet, medier og digitalisering. Det er en brydningstid i vores branche, hvor alle muligheder er i spil. Og Jesper vil bygge videre på vores stærke kultur og hjælpe vores kunder med at fremtidssikre deres forretninger og med at vokse i en tid med mange forandringer.

Jesper tiltræder jobbet i MediaCom fredag d. 1. maj 2020, og fortsætter i sin rolle hosHjaltelin Stahl frem til da.

Previous
Disruption, forandringer og transformation!