Tempur

Opsigtsvækkende blunder fra både det danske forsvar og angreb

Opgaven

Sponsorship

Resumé

Som leverandør af madrasser og puder til herrelandsholdet ville TEMPUR gerne aktivere deres sponsorat på en opsigtsvækkende - eller måske snarere søvndyssende - måde under EM i fodbold.

Denmark Tempur

En bid af kagen

Dannebrog hænger i disse dage smukt i mange vinduer og aldrig før har arbejdsuniformen på danske arbejdspladser været så rød som lige nu. På samme måde virker det næsten umuligt at støde på en reklame, der ikke på den ene eller anden måde, er (forsøgt) farvet rød og hvid. Utroligt mange firmaer prøver at få en bid af kagen og den voldsomme fodboldfeber, der har ramt danskerne, efter det der mest af alt lige nu, minder om et ægte H.C. Andersen eventyr, hvor vi startede med den store forskrækkelse med Christian Eriksens uheld i Finlandskampen og nu står i 1/8-finalerne mod Wales.

Det er utrolig svært at se noget negativt i den euforiske stemning, vi oplever i Danmark i disse dage. Men når vi taler om markedsføring og evnen til at opnå opmærksomhed på en bane, hvor rigtig mange spillere råber og skriger, så er der ofte brug for at tænke lidt anderledes i udformningen af ens kommunikation. Og det er netop hvad MediaCom Beyond Advertising (MBA) har forsøgt at gøre for TEMPUR.

Hvordan gør man det spændende at se på nogen sove?

Det er ingen hemmelighed at en genvej til opmærksomhed på, måske især digitale medier, er at lave reklamer, der ikke ligner reklamer. Og det var med dette mindset i baghovedet - og åbenlys hjælp fra populærkulturen i form af ”Ramasjang Sover” - at idéen om at streame – eller lege med illusionen om at vi streamer – fra landsholdsspillernes hotelværelser under slutrunden, udsprang. På TEMPURS hjemmeside og ”livestream” nedtælles der til tidspunktet for landsholdets næste kamp, mens man ser en rotation af landsholdsprofiler sover, og hvor sengen står tom når spillerne er i kamp.

”Ramasjang Sover” er noget som alle børn og unge kender – og måske i endnu højere grad deres forældre. Formatet er vel i virkeligheden blevet en klassiker på linie med et andet ”slow-tv” fænomen som pausefiskene, som Danmarks Radio også stod bag, siger kreativ direktør Peter Michael Willer fra reklamebureauet MBA. Formatet er så langsomt og søvndyssende, at det i sig selv er opmærksomhedsskabende - og netop denne effekt var vi på jagt efter for TEMPUR.

Lige så simpel og oplagt som idéen kan synes, lige så udfordrende og krævende har den været at få i kassen. ”Det store corona-spøgelse gjorde det nærmest umuligt for os at eksekvere den idé som vi havde” fortæller Mathias Starklint, fra MBA Studio.

”De danske landsholdsspillere, som jo har været i en helt lukket corona-boble når de har befundet sig i Danmark, var derudover ude af landet i forbindelse med testkampen mod Tyskland, så vi måtte simpelthen en tur helt til Østrig for at kunne komme i nærheden af dem”.

Resultatet kan I se her nedenfor, ligesom man kan læse, se og høre mere om TEMPURs samarbejde med landsholdet på https://dk.tempur.com/sovsomherrelandsholdet.html, hvor der lige nu også tælles ned til braget mod Wales

ratio holder

Leder du efter inspiration?

Tilmeld dig her og bliv opdateret af vores eksperter om brand vækst og medietendenser.

Tilmeld
right arrow