KEYVISUEL 2022 All

Fire nye forbrugertrends for 2022

KEYVISUEL 2022 All9

Trendseminar 2022

Igen i år afholdte MediaCom Group det årlige Trendseminar i både Aarhus og København for flere hundrede kunder og venner af huset. Trendseminaret stables på benene årligt for at hjælpe vores kunder med at vækste og være relevante i markedet - for deres målgrupper. Derfor arbejder vi intenst - især i Data & Insights teamet - med at skabe forståelse for forbrugernes adfærd, liv og hverdag for også at kunne identificere deres behov. Vi har analyseret data, talt med eksperter og indsamlet en masse insights for at give et bud på årets trends.

KEYVISUEL 2022 All

De fire nye trends

De sidste par år har ydre omstændigheder og voldsomme begivenheder påvirket måden, vi ser på verden og hinanden. Corona, europæisk krig og “the new normal” har ændret vores værdier, forbrug og vaner radikalt. Det får nogle forbrugstendenser til at falde i baggrunden og omvendt forstærke andre. De nye vaner bliver til nye muligheder! Vi har identificeret 4 trends som brands bør forholde sig til i deres kommunikation.

KEYVISUEL 2022 All5

Trend #1 Decentralize Digital

Den gængse kunderejse er død. Og det har den været længe. Genfødslen tager udgangspunkt i at overgive endnu mere kontrol til forbrugerne: en decentralisering i den digitale sfære. Forbrugerne tager styr på deres egen digitale købsrejse, og de kræver, at brands følger med; de vil interagere med dit brand real-time i live shopping, de er de nye cirkulære retailers, og de taler allerede om dit brand i metaverset.

Med mange nye og hurtigt voksende digitale kanaler risikerer brands ikke at kunne styre deres egen fortælling. Den stringente kunderejse, med planlagte touchpoints, vil i fremtiden være en decentraliseret proces med plads til medskabelse, leg og oplevelser.

Denne trend er fortællingen om de nye og voksende måder at handle online på. Fra brandede markedspladser, til liveshopping og ikke mindst ”The Metaverse”. Fællesnævnerne er den forbrugerstyrede oplevelse og aktive medskabelse af indhold. Vi kalder trenden: Decentralize Digital.

Se trendfilmen om Decentralize Digital her👇🏼

ratio holder
KEYVISUEL 2022 All9

Trend #2 Be Rel

Generation “so fucking special”! Mød Gen Z: Der er 1 million af dem i Danmark – knap 20% af den samlede befolkning. De er mellem 12 og 25 år, og deres mindset kommer til at forme fremtidens brands og commerce.

De er den første generation af digitalt indfødte, og de er vant til at få leveret on-demand og lynhurtigt, hvad enten det gælder film, nyheder eller tøj. De føler sig unikke og vil gerne behandles sådan. Produkter og løsninger skal gerne være personaliserede – og hvis de rummer elementer af medskabelse, er det endnu bedre. Gen Z elsker genbrug, som er godt for miljøet og understøtter dem i jagten på det særlige og unikke.

Det er en generation, der stiller kritiske spørgsmål, og de forventer svar fra samfundet og fra brands. De lader sig ikke nøje med overfladiske jubel-budskaber. De ønsker transparens, de søger sandheden, og de vil gerne forstå. De blander sig i debatten og er vant til at have medindflydelse og blive hørt. Brands gør klogt i at høre efter, for de handler på baggrund af deres holdninger til fx miljø, kønsdebat og diversitet. De forventer autenticitet fra hinanden, men også fra de brands, de interagerer med. Så du skal have en holdning og leve efter den: Be Real.

Se trendfilmen om Be Real her👇🏼

ratio holder
KEYVISUEL 2022 All3

Trend #3 Green Mentor

Vis vejen og lad være med at vildlede. 50% af danskerne vil gerne leve mere bæredygtigt. Men 70% kan ikke gennemskue, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er.

Forbrugerne VIL gerne. Men når der stadig er virksomheder, der greenwasher og kommunikerer grønt salgsgas, så bliver forvirringen ikke mindre. Hjælp forbrugerne! Hvis du vil vinde deres bæredygtige hjerter, så skal det gøres nemt og ærligt - og det skal gøres for deres skyld. Vær den grønne mentor, der vejleder frem for vildleder.

Men bæredygtighed handler ikke kun om klima og reduktion af CO2-udslip, madspild, mikroplastik og affaldssortering. Verden og samfundet har også behov for social bæredygtighed.

Bæredygtighed i form af fokus på mennesker, lighed og retfærdighed. Her kan virksomheder og brands træde i karakter og gå forrest: Be A Green Mentor!

Se trendfilmen om Green Mentor her👇🏼

ratio holder
KEYVISUEL 2022 All7

Trend #4 Mind the Mood

Det går rigtigt dårligt med det mentale helbred i Danmark. Før gik det dårligt, nu er det blevet endnu værre. Så kort konkluderes det i Sundhedsstyrelsens nyeste undersøgelse om ”Danskernes Sundhed”.

Med pandemien har fokus på den mentale sundhed fået et gevaldigt boost fremad, og indre velvære prioriteres højt af de danske forbrugere. Det positive er, at vi nu taler om det, erkender problemets udbredelse, og det er mindre tabubelagt at tale højt om sine udfordringer.

Jagten på mental velvære er er sat ind, anført af utallige nye trends og mantraer om mindfulness, søvntræning til selvforkælelse. Alle forskellige strategier til vejen mod det gode liv. Allerede i 2017 blev det fastslået, at danskerne forbinder sundhed med mere end det fysiske. Vi vil nyde livet. Og i dag vil hele 63% af danskerne have mere fokus på mental velvære i den nærmeste fremtid.

Hvordan kan brands støtte op om forbrugernes jagt på det gode liv og samtidig få del i det stigende og voksende marked, der handler om at skabe værdi gennem ”at have det godt”?

Hjælp forbrugerne med at passe på sig selv og hinanden: Mind the Mood.

Se trendfilmen om Mind the Mood her👇🏼

ratio holder

Vil du høre mere om de fire Trends eller booke et foredrag?

Du kan også læse mere og se trendvideoerne fra sidste års Trendseminar, hvor vi dykkede ned i de fire trends:

  1. Vi holder af hverdagen
  2. Mulighedernes land
  3. Bæredygtighed
  4. Sisterhood

Hvis du vil booke et trendforedrag eller høre om mere om trends eller vores arbejde med målgrupper og forbrugerindsigter, kan du kontakte:

Jesper Jørgensen, CEO hos MediaCom Group

Lise Heiselberg, Senior Research Consultant i Data & Insights

Leder du efter inspiration?

Tilmeld dig her og bliv opdateret af vores eksperter om brand vækst og medietendenser.

Tilmeld
CTA right arrow