ratio holder

Vil du arbejde kreativt med Nordens største brands? Så er MBA det helt rigtige praktiksted for dig!

Vi søger praktikanter til foråret 2023 til Creative Agency, MBA Studio, Content Strategy og Account-teamet.

Hos MBA søger vi praktikanter til:

Creative Agency – For kreative praktikanter der vil udvikle koncepter, ideer, lave copywriting, Art Direction og udvikle visuelle elementer.

Artboard 1 copy 8

Hvad kan du forvente?

Kan du godt lide at løse problemer? ​Ser du ideer ude i verden og tænker, "Gid det var mig som havde lavet det"?​ Så er MBAs kreative team måske det rette sted for dig.

Vi laver koncepter, designs, animationer, videoer, idéer - rigtig mange idéer. For det meste bliver det til reklamer, men en gang i mellem bliver det også til andre ting.

I MBAs kreative afdeling kan du forvente at medudvikle og skabe de ting, i fællesskab med os. Du kan også forvente at arbejde selvstændigt med kreative opgaver for vores kunder, og løse ægte problemer for dem.

Hvad forventer vi af dig? ​

Vi forventer, at du er interesseret i verden. Både den digitale og den ægte verden, som vi lever i. Det forventer vi, fordi vi tror på, at gode indsigter er grobunden for et godt kreativt arbejde, som kan hjælpe vores kunder med de problemer og opgaver de skal have løst. Derfor forventer vi også, at du kan og vil arbejde med kreativitet, og har mod på at arbejde både som et kreativt team, men også selvstændigt at kunne påtage dig opgaver med fx konceptudvikling, copywriting og udvikling af nye visuals.

Hvad kan du efter dit praktikforløb? ​
Efter dit praktikforløb vil du have løst ægte arbejde og projekter, for ægte kunder. Du vil have opbygget din portfolio med projekter for forskellige kunder og set dine kreativer komme til live.

Du vil også opnå forståelse for og erfaring med, hvordan man arbejder kreativt, og hvordan en god indsigt kan skabe den gode ide. Derfor vil du kunne arbejde som kreativ fx på et reklamebureau, eller på anden vis arbejde med udvikling af koncepter og kreativer.

MBA Studio – For praktikanter der vil være en del af MBAs produktionsselskab som fx producer, klipper, DOP, animator, lyddesigner, colorist.

Artboard 1 copy 9

Hvad kan du forvente?

I Studio vil du kunne udvikle dine evner som producer, klipper, DOP, animator, lyddesigner, colorist eller noget helt syvende – så længe vi bevæger os indenfor produktions-kridtstregerne er alt godt. Vi har mere øje for talentet end titler og du må gerne mixe, hvis du mere føler dig som en hybrid.

Hvad forventer vi af dig?

Vi vil gerne have, at du har lyst til at udfolde dig – både fagligt og socialt. Og så du skal turde at kaste dig ud på dybt vand i selskab med os. Gerne 37,5 time om ugen, for at være helt præcis. Men vi er ret så fleksible, hvad din kalender angår. Livet ved siden af arbejde skal også passes.

Hvad kan du efter dit praktikforløb?

Alt efter hvad du gerne vil, kommer du til at blive særdeles komfortabel i alt fra koordinering af produktioner til konkret udvikling og skabelse af content- og reklamefilm. Med andre ord er du efter et praktikforløb hos os godt klædt på til en fremtidig karriere på bureau eller produktionsselskab.

Content Strategy – For praktikanter der vil skabe kampagner på sociale medier, udvikle digitale strategier, lave kampagneplaner og community management.

Artboard 1 copy 10

Hvad kan du forvente?

Vi arbejder med content strategi på sociale medier. Vi tænker altid digital first – og har en kæmpe forkærlighed for mobilformater og engagerede indhold. Sammen med resten af content strategy teamet vil du stå for at udvikle, opsætte, eksekvere, optimere og evaluere på kampagner.

Hvad forventer vi af dig?

Du behøver ikke have arbejdet med sociale medier før, men vi forventer, at du har interesse herfor og et ønske om at lære, hvordan man arbejder med de forskellige medier. For os er det vigtigst, at du er initiativrig, og har lyst til at tage ansvar på spændende projekter.

For os, er det lysten som driver os i vores arbejde, og det skal det også være for dig. Hvis du vil, så kan vi!

Hvad kan du efter dit praktikforløb?

Efter et endt praktikforløb vil du have opnået en bred viden indenfor sociale medier og digitale kampagner. Du vil kunne lave en kampagnestrategi og drive digitale projekter selvstændigt.

Account – For praktikanter som vil projektlede kreative processer, kampagner og være det vigtige bindeled mellem MBA's specialister og vores kunder.

Artboard 1 copy 11

Hvad kan du forvente?

Hvis du synes, at projektledelse af kreative processer og kampagner er interessant, så passer du garanteret i account teamet! Her bliver du det vigtige bindeled mellem MBAs specialister og vores kunder. Din primære opgave er at projektlede kampagner for vores kunder, hvad end det er videoproduktioner, content adaptions, influencer samarbejder eller noget helt fjerde.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du synes projektledelse er spændende, og at du har lyst til at løfte vores kunder og de projekter, vi producerer for dem. Derudover er det fedt, hvis du har styr på detaljer og har et godt overblik.

Hvad kan du efter dit praktikforløb?

Efter dit forløb kan du projektlede dine egne projekter fra indledende brief til levering af opgaven. Du vil opnå en forståelse for kreative processer, kundehåndtering og budgettering af mange forskellige typer af kampagner.

ratio holder

Hvem søger vi i Creative, MBA Studio, Content Strategy og Account?

1/4
Mediacom by Troels Jepsen 0352

Vil du være MBA's næste praktikant?

Vil du høre mere om et praktikantforløb hos MBA, så kan du skrive til Alberte Lynggard på [email protected] Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at send din ansøgning. Og skriv gerne på din ansøgning hos hvilket team du vil i praktik - altså Creative-, MBA Studio-, Content Strategy- eller Account teamet. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg nu
CTA right arrow
Mediacom by Troels Jepsen 0094

MBA er reklamebureauet i MediaCom Group

Vi er 25 søde, dygtige, kreative og festlige mennesker (hvis vi selv skal sige det), som søger nye pratikantkollegaer. Derfor leder vi efter nye talenter, og vi er gode til at spotte det. Faktisk så gode, at mange af vores praktikanter forsætter hos os på deltid, og senere på fuldtid, når de er færdige på deres uddannelse. Vi har et unikt sammenhold og er den slags praktiksted, hvor du bliver en vigtig og værdsat del af teamet. Du får ansvar, feedback og en fast mentor, men vigtigst af alt får du en teamoplevelse du aldrig glemmer.

Læs mere om MBA
CTA right arrow

Leder du efter inspiration?

Tilmeld dig her og bliv opdateret af vores eksperter om brand vækst og medietendenser.

Tilmeld
CTA right arrow